|
|
|
|
|
|
|
|
Lokkemad maj 2007
|
Maj måneds lokkemad er:
Terapien af Sebastian Fitzek
Denne psykologiske thriller gik direkte ind som #1 på Amazon.de, din boghandler forstår hvorfor.
Forfatteren er debutant, tysker, jurist og fra Berlin.
Lidt handling:
Viktor er en anerkendt psykiater fra Berlin. Hans datter Josephine er forsvundet sporløst midt under en lægekonsultation fire år tidligere. Efter langvarig politiefterforskning må familien erkende, at sporet bliver koldt.
De har mistet deres datter for altid.
For at bearbejde sin sorg, søger Viktor alene til familiens sommerbolig på en lille vesterhavsø.
Her opsøges han af Anna Spiegel – en sindslidende kvinde, hvis vrangforestillinger synes at afsløre indgående viden om Viktors forsvundne datter.
Uddrag side 95:
`Ja. Jeg har ikke noget bedre ord for det. Men jeg ville ikke være nogen sporhund, hvis ikke jeg fulgte mit instinkt. Og det fortæller mig, at dette ikke er en tolvårigs værelse.`
`Forklar det lidt nærmere!` forlangte Viktor.
`Jeg har selv to små døtre, men min niece fylder tretten i næste uge. Sidst jeg besøgte hende, var hendes værelse hendes helt private kongerige. På døren stod der ikke `Venner er velkomne` men derimod `No Entry.`
`Sådan var Josy ikke. Hun var ikke rebelsk.`
`Det ved jeg. Men hos Laura var væggene tapetseret med plakater af boybands. På spejlet sad der billetter fra popkoncerter, som hun havde været til. Ved siden af postkortet, som ældre drenge havde sendt hende fra Mallorca. Forstår du hvad jeg mener?`
`Der mangler noget`
Tilbage til 'lokkemad'
|
|
|
|
|
|
|
|