|
|
|
|
|
|
|
|
Lokkemad maj 2006
|
Maj måneds lokkemad er:
Den stille pige
af Peter Høeg
Faktisk troede boghandleren at det ville blive en fuser, men nej … - Peter kan det der.
Bogen er en slags superheltebog for voksne.
Den handler om en forhenværende klovn med superhørelse og en pige der forsvinder.
Uddrag side 111:
"-Jeg fik besøg, havde han sagt. –Af afrikaneren.
-Søster Gloria?
-Det er et forkert navn, sagde han. –Det betyder ”ære”.
-Hvad er ære?
-Det er, når man gør noget fint. Hun gjorde ikke noget fint. Hun tvang mig til at lyve. Til at skrive til dig, at jeg skulle rejse.
-Jeg troede hende ikke, sagde hun. -Jeg så lige igennem hende.
Hun så ham ind i ansigtet. Det var et blik der gik igennem alting, kraniet, hjernen, vognen, det ville have gjort fyldest i et nedrivningsfirma.
Hendes klang forandrede sig, virkeligheden begyndte at skride, håret rejste sig på hans hoved, og så var det forbi, alt var ved det gamle.
-Jeg er sulten, sagde hun."
Andet:
Murakamis fantastiske bøger kommer nu UFORKORTET på cd.
Den første, Norwegian wood er ankommet til Thiemers.
De er på engelsk, men det er stadig en af de bedste nyheder længe.
Thiemers pris for alle 11 cdere er kr. 399,- (saxopris kr. 540,- plus forsendelse)
Husk!
Thiemers Magasin starter en læseklub som skal køre ca. en gang hver måned.
Vi vil diskutere en aktuel bog som selvfølgelig kan købes i Thiemers Magasin. Er det en bog uden fastpris – det er efterhånden flere og flere – ydes desuden læseklubsrabat.
Første arrangement bliver d. 8. juni kl. 18.00 og ca. 1 1/2 time frem.
Bogen bliver Mordet i Glennkill af Leonie Swann, vejl. pris kr. 299,-
Med Thiemers læseklubrabat kr. 249,-
Kunne du tænke dig at være med?
Tilmeldelse sker ved svar på denne mail.
Husk at skrive navn og om du skal have lagt en bog til side.
Tilbage til 'lokkemad'
|
|
|
|
|
|
|
|