|
|
|
|
|
|
|
|
Maj - "Kvalt" skrevet af Chuck Palahniuk
|
Denne måneds lokkemad er af forfatteren Chuck Palahniuk, og en af boghandlerens personlige favoritter.
Kvalt
Chuck Palahniuk er manden bag bogen Fight Club, som også er blevet filmatiseret. Han er en fremragende forfatter og Kvalt er et rigtig godt eksempel herpå.
Handling:
Victor Mancini tjener til dagen og vejen som ansat i en historisk temapark, hvor han fordriver tiden med at skræmme de besøgende skolebørn og forfører deres lærerinder. Derudover iscenesætter han kvælningsanfald på fine restauranter, hvor han altid bliver ”reddet” af behjertede mennesker, der nu føler sig så ansvarlige for ham, at de også gerne vil hjælpe ham økonomisk. Der er to-tre hundrede af den slags redningsmænd i hans arkiv, så han får lige præcis nok ind til, at han også kan betale for det plejehjem, hvor hans mor sygner hen i Alzheimerståger.
Hans aldrig svigtende sexlyst får han stillet ved at frekventere selvhjælpsgrupper for sexafhængige. Der er ikke meget, de kvinder han møder dér, siger nej til.
uddrag side 99:
Hvis du nogen sinde oplever at stå i en stor hotelvestibule, og de begynder at spille ”An der Schönen, blauen Donau”, så kom ud i en helvedes fart. Ikke noget med at betænke sig. Løb.
Der er ikke længere noget, der er, hvad det udgiver sig for at være.
Hvis du nogensinde er på et hospital, hvor de over højttaleranlægget beder sygeplejerske Flamingo gå til onkologiafsnittet, skal du holde dig langt væk derfra. Sygeplejerske Flamingo findes ikke. Hvis de kalder på dr. Blaze, findes han heller ikke.
På et stort hotel betyder valsen, at man er nødt til at evakuere bygningen.
På de fleste hospitaler betyder sygeplejerske Flamingo, at der er udbrudt brand. Dr. Blaze betyder også brand. Dr. Green betyder selvmord. Dr. Blue betyder, at en eller anden er holdt op med at trække vejret.
Lidt nyt:
Hjemmefronten af Kari Hotakainen er kommet i en paperback udgave til kr. 99,-
Den nye oversættelse af Don Quijote kan igen fås fra forlaget, pris kr. 199,-
Engelsk kr. 149,-
Haruki Murakami Tilbud i maj:
A Wild Sheep Chase & Dance Dance Dance samlet kr. 199,- (normalpris 248,-)
- Dance Dance Dance er en selvstændig efterfølger af A Wild Sheep Chase.
De danske udgaver koster kr. 170,-/stk.
Thiemers Magasin har fået nyt telefonnummer: 3386 1532
Tilbage til 'lokkemad'
|
|
|
|
|
|
|
|