Profil Arrangementer Thiemer anbefaler Lokkemad Info
5/9 kl. 15 til 19.00 - Langtbortistan i Thiemers Magasin


Det nye forlag Langtbortistan udgiver d.5 september to bøger. I den forbindelse er der reception i Thiemers Magasin fra kl. 15.00 til 19.00 på selve dagen.

Bøgerne:

Tomsky - Bortkomne postkort til ubekendt adressat

15 postkort til ubekendt adressat. Et muligt mord. En søn der siges at være i god behold. En mand der kommer til at skrive romaner, der allerede er skrevet. Overpostmester T. O. M. Nørgaard har besluttet sig for at publicere postkortene.

Thomas Linder Brox - Patagonia

Patagonia er en fotografisk rejsebeskrivelse fra Patagonien i det sydligste Sydamerika. Thomas Linder Brox beskriver i 48 fotografier og noter en rejse gennem et område, der både er et konkret sted med ørken, bjerge, nedslidte byer og endeløse veje, men som også er en metafor for verdens ende.

Ca. kl. 17.00 læser Overpostmester T. O. M. Nørgaard fra Tomskys postkort. Der vil blive serveret lidt til ganen og alle er velkomne.


Tilbage til 'Arrangementer'